PR-kit for ‘ONLY BONES v.1.0’ af Kallo Collective/Thom Monckton

Velkommen til denne side, hvor du kan finde PR-materiale til den fysiske teater forestilling ONLY BONES v.1.0. Vi er glade for, at I præsenterer forestillingen til jeres publikum i Danmark og glæder os over at samarbejde med jer.

Forestillingen er fysisk teater produceret af Kallo Collective (Finland) skabt af Thom Monckton (New Zealand).  Forestillingen præsenteres i Danmark i samarbejde med WILDTOPIA.

Find/følg Kallo Collective og Only Bones v.1.0

Benyt gerne disse hashtags: #onlybones #onlybonesproject #thommonckton #kallocollective #wildtopia

Fotos: Aurélia Tassafi & Gemma Tweedie.
Klik på pressebillederne for at downloade dem i høj opløsning.

OM ONLY BONES V.1.0 [700 anslag – “tereba-teksten”]

ONLY BONES v.1.0 er fysisk komik, der går lige i lattermusklerne, når vi bliver mindet om alt det, vores krop kan. Finske/New Zealandske Thomas Monckton bliver til et moderne slangemenneske, når han med hovedjonglering, klovneri og manipulation af sine kropsdele folder sig ud på scenen. Monckton står alene på den 1 m2 “store” scene, men fylder den rigeligt ud med sin evne til at gøre ting med sin krop, som du aldrig ville have drømt om, var muligt! Om han fortæller en kærlighedshistorie med sine tæer eller en konfliktsituation med sine fingre, så bliver man blæst bagover af hans talent. ONLY BONES v.1.0 er en prisbelønnet, hypnotisk forestilling, der med få virkemidler, siger en hel masse.

OM ONLY BONES V.1.0 [den korte version]
Thomas Moncktons utrolige talent for komik og leg med kroppen er bjergtagende. Finske/New Zealandske Monckton bliver til et moderne slangemenneske på scenen, når han manipulerer med sin krop og modellerer den, som var den lavet af gummi! ONLY BONES v.1.0 er en prisbelønnet, hypnotisk forestilling, der med få virkemidler, siger en hel masse.

DÉT PRESSEN SKRIVER  – Se mere her 

★★★★★

“A glorious salute to one man’s remarkable physicality”. The Herald (Scotland)

★★★★★

“Born from painstaking care, love & an awareness of what people enjoy seeing.”  Everything Theatre

★★★★★

“Monckton’s ability to manipulate the smallest parts of the body, not just to do this expertly well but while establishing a playful relationship with the audience, is mind blowing.” Across the Arts

★★★★★

“The irony of course is that immense control over the body is required to move like this. He has more ability in this regard than I have seen in some dancers. It’s mesmeric.” Westendwilma.com

 

MEDVIRKENDE
Thomas Monckton

KUNSTNERISK HOLD
Idé, Instruktør og Performer: Thomas Monckton
Lyd og Lys: Gemma Tweedie
Musik: Tuomas Norvio

OM KALLO COLLECTIVE OG THOMAS MONCKTON
Thomas ”Thom” Monckton
er en prisbelønnet entertainer fra New Zealand. Han har gået på New Zealand’s circus school CircoArts og den fysiske teaterskole Lecoq i Paris. I dag er han bosat i Finland, hvor han er en del af Kallo Collective, der siden 2009 har produceret komiske, internationale forestillinger i grænselandet mellem nycirkus og fysisk teater.

ONLY BONES v.1.0 har allerede spillet på den prestigefyldte London Mime Festival og haft 2 succesfulde runs på Edinburgh Fringe Festival. ONLY BONES har indtil videre spillet i Finland, Belgien, Englad, New Zealad, Frankrig, Kina, Tjekkiet og Mexico og rammer nu Danmark i 2021.

‘ONLY BONES’ PRISER

Auckland Theatre Award – Excellence award for overall production 2019Fringe World Perth Weekly Award – Winner – Physical Theatre 2019
Best of Fringe – Winner – NZ Fringe 2019
Best of Fringe – Winner – Auckland Fringe 2019

Wellington Theatre Award – Nominated – Most original production 2019
Tehran Theatre Awards – Nominated – Sound Design 2019
Total Theatre Awards – Shortlist – Physical Theatre 2016

 

TURNÉ – DATOER OG SPILLESTEDER 2021 I DANMARK

15. januar: Nykøbing Mors – Limfjordsteatret
20. januar: Aalborg – Teater Nordkraft
22. januar: Aarhus – TAS
23. januar: Aarhus – Teater Katapult
25. januar: Værløse – Galaksen
27. januar: Herning – Team Teatret
28. januar: Nykøbing Falster – Teatret Masken
29. januar: Odense – Teater Momentum
30. januar: Odense – Dynamo
31. januar: Ballerup – Baltoppen LIVE

 

HVORFOR BRINGER WILDTOPIA ‘ONLY BONES v.1.0’ TIL DK?
WILDTOPIA bringer international scenekunst til Danmark, for at give danskere en saftig bid af verdens stærke teateroplevelser. Vi arbejder også med en række internationale kunstnere, der er baseret i Danmark, som  MYKA, Kristján Ingimarsson Company, Boaz Barkan.

Hvis du har spørgsmål omkring PR – kontakt venligst Karen på karen@wildtopia.dk. Har du spørgsmål omkring turnéen – kontakt venligst Gitte på gitte@wildtopia.dk.